Hjem

HUSK: 

 

Hvalpe- og begynderkonkurrence

d. 14. december 2019


Der afholdes hvalpe- og begynderkonkurrence på Højme kl. 10.00.


Der vil efterfølgende (kl. 13.00) være juleafslutning på Højstrup med æbleskiver og glögg før præmieoverrækkelse.


Hus tilmelding senest d. 12.12 her eller på facebook.

OBS! 

 

OPH's HJEMMESIDE


Hvis du har nyt, eller hvis der er oplysninger, som du savner på hjemmesiden, så skriv til webmaster her


Odense Politihundeforening


Odense Politihundeforening (OPH -stiftet 23. april 1936), er en underafdeling af Dansk Politihundeforening (Dansk PH -stiftet 1909).


Dansk PH, er inddelt i 7 områder (hvor Fyn er område 4) og 51 lokalforeningre (heriblandt OPH), der er fordelt over hele landet.


Foreningens medlemmer består af polititjenestemænd med politiets patruljehunde (sektion 1) samt civile og polititjenestemænd med civile hunde (sektion 2).


I OPH træner vi efter Dansk PHs program, hvor hundene lærer mange af de basale færdigheder, der kræves af en tjenestehund; lydighed, sporsøg, rundering samt stop af bevæbnet person. Vi arbejder på hundens præmisser, og derfor er træningen altid sjov og leg for hunden (masser af godbidder og boldleg).


I løbet af året arrangeres der konkurrencer for medlemmer af OPH, ligesom der også er konkurrencer på tværs af lokalafdelingerne. Konkurrencerne kan både være målrettet mod vores program, ligesom der bliver arrangeret forskellige konkurrencer, hvor hund og fører får opgaver, der minder om politiets arbejde.

 

Der er i OPH lagt op til, at man hygger sig med de andre hundeejere både før, under og efter træningen. Det er her, man får udvekslet erfaringer og får styrket det sociale fællesskab, der er vigtigt, hvis man skal træne hund.

Et par gange om året mødes alle medlemmer på tværs af holdene i klubhuset på Højstrup til sociale arrangementer.


En hund, der er trænet, vil som regel have et meget tæt forhold til sin fører, ligesom den vil være lettere at omgåes, idet den får brugt sine naturlige drifter i det daglige arbejde.


Hvad er foreningens formål


  • at skabe interesse for opdræt og dressur af politihunde og deres praktiske anvendelse inden for politiets arbejde og blandt civile medlemmer.
  • at lade foretage kåringer af civile hunde og føre en politihundestambog. Denne kåring er i relation til avl, at betragte som en brugshundeprøve.
  • at lade afholde konkurrencer, der bygger på praktisk politihundearbejde.
  • at søge samarbejde om konkurrencer og politihundearbejde med lignende foreninger i ind- og udland.