Videregående hold

Videregående hold


Efter bestået begynderprøve trænes på de videregående hold. Her trænes på hold fra kåringshunde, unghunde, patruljehunde, kriminalhunde og helt frem til de højest placerede vinderhunde.


Kåringsklassen


Efter en bestået begynderprøve i Højme, trænes der frem mod en PH kåring ved Dansk Politihundeforenings kåringsmand i Område 4 (Fyn). Kåringen svarer til godkendelsesprøven af politiets tjenestehunde og er en brugshundeprøve på linje med BHP prøver, der giver adgang til at stille med hunden til avlskåring i en specialklub.

Når hunden er kåret rykker den op i næste klasse, som er unghundeklassen.


Odense Politihundeforening afholder 2 konkurrencer om året for hunde i kåringsklassen. Det er samtidig en test af, om hunden er klar til at blive kåret. Får hunden de nødvendige point ved konkurrencen, bliver den indstillet til kåring ved kåringsmanden.

 

Der stilles følgende krav for at stille til en PH kåring.

 

1: Hundeføreren skal være medlem af Dansk Politihundeforening.

2: Hunden skal have stamtavle i Dansk Kennel Klub.

3: Hunden skal være en af Dansk Politihundeforenings godkendte brugshunderacer.

    Se godkendte racer: HER


Kåringsprogram


Øvelse 1: Lineføring

Øvelse 2: Fri ved fod     

Øvelse 3: Apport

Øvelse 4: Spring

Øvelse 5: Halsgivning         

Øvelse 6: Afdækning           

Øvelse 7: Sporsøgning         

Øvelse 8: Rundering           

Øvelse 9: Stop af stok-bevæbnet person             

Øvelse 10: Stop af pistol-bevæbnet person           


Unghundeklassen


Er hunden PH kåret rykker den op i unghundeklassen. Herfra er det point fra deltagelse i officielle konkurrencer, der afgør, hvornår der rykkes op i højere klasser.


I Dansk Politihundeforenings vedtægter er der et krav om, at der skal afholdes et vist antal konkurrencer om året, der kan give point til oprykning i næste klasse. Det er de officielle konkurrencer.

Der afholdes 2 officielle unghundekonkurrencer om året -en om foråret og en om efteråret.

Odense Politihundeforening afholder 2 lokale unghundekonkurrencer om året for deres medlemmer. De afvikles ca. 1 måned før de officielle konkurrencer.

 

Patruljeklassen


Har hunden opnået de nødvendige point i unghundeklassen til oprykning, er hunden i patruljeklassen.

Fra patruljeklassen og videre i klasserne afholder Dansk Politihundeforening hvert år Danmarksmesterskab den sidste weekend i september måned.

Der afholdes hvert år følgende officielle konkurrencer; en oprykningskonkurrence, udtagelse til Danmarksmesterskabet (hvor de bedste går videre til mesterskabet) og Danmarksmesterskabet. Alle 3 konkurrencer kan give point til oprykning til kriminalklassen.

 

Kriminalklassen


Her er det det samme som i patruljeklassen og med de samme konkurrencer, men hvor opgaverne er væsentligt sværere, og som giver point til oprykning i vinderklassen.

 

Vinderklassen


Denne klasse er det højeste hunden kan opnå. Her er der kun udtagelsen til Danmarksmesterskabet, som er en officiel konkurrence. De 10 bedste vinderhunde kommer med til Danmarksmesterskabet.


Konkurrenceprogram for unghund, patruljehund, kriminalhund og vinderhund


Øvelse 1: Fri ved fod

Øvelse 2: Apport

Øvelse 3: Halsgivning

Øvelse 4: Spring

Øvelse 5: Afdækning

Øvelse 6: Fri ved cykel

Øvelse 7: Gerningsted

Øvelse 8: Spor

Øvelse 9: Rundering

Øvelse 10: Anholdelsesopgave

Øvelse 11: Frygtløshed for slag


Kåringshold samt patrulje-, kriminal-, og vinderhold foregår


Træningssted for videregående hold


Vibelundvej 61

5200 Odense V.


Klubhuset ligger på det militære område i Højstrup, hvor de videregående hold træner.

Se på kort: HER


Træningstid for kåringshold


Sommertræning:   

Onsdag kl. 18.00

Søndag kl. 9.00


Vintertræning:   

Søndag kl. 10.00


Træningstid for ung-, patrulje-, kriminal- og vinderhold


Sommertræning:

Tirsdag kl. 18.00 (selvtræning)

Torsdag kl. 16.30


Vintertræning:     

Lørdag: 14.00

   

Kontakt


FOR INDMELDELSE KONTAKT ULLA-BRIT (KASSERER) HER


FOR SPØRGSMÅL KONTAKT BESTYRELSE


Se trænere samt bestyrelse under fanen "Kontakt".